På alle nyhedsredaktioner gælder et princip om en form for afbalancering af de tre grundlæggende journalistiske værdier: Væsentlighed, relevans og fascination. Journalisten forstår ofte og ser ofte sin historie ud fra disse tre grundværdier, og han vil ofte gøre meget for, at mindst to af dem har en fyldig plads i historien.
Væsentlighed handler om grundsubstansen i historien. Hvad er det egentligt, der sker, og hvad er det ”nye”. Relevans handler om, hvad det betyder for samfundet, grupper i samfundet eller det enkelte individ. Imens fascination handler om, hvilke opsigtsvækkende ting, der er tiltrækkende ved historien. Journalisten vil altid være på udkig efter disse værdier i dine historier.
Journalister bygger deres historier op over tre forskellige skabeloner, der hver især har særlig vægt på henholdsvis væsentlighed, relevans og fascination. Du kan med fordel vælge den skabelon, der passer bedst til din histories ingredienser. Du bør dog altid pege på det vigtigste først, historiens betydning, samt identificere dine eventuelle modstandere, hvis der er tale om en konflikt.
I det følgende kigger vi nærmere på journalistens foretrukne skabeloner.
Nyhedstrekanten
Den mest almindelige journalistiske form er nyhedstrekanten, som især lægger vægt på væsentlighed.
En historie, der er bygget op over nyhedstrekanten, begynder altid med en fængende indledning, der rummer historiens essens i en eller to meget korte og præcise sætninger. Derefter kommer de vigtigste informationer om historien, efterfuldt af de vigtigste fakta. Længere nede i artiklen eller nyhedsindslaget kommer så de mere basale informationer om baggrunden for historien og detaljer, der understreger hovedpointen i historien.
Alle nyheds- og aktualitetsjournalister leverer historier, der kan skæres fra bunden, dvs., hvor det mindst væsentlige kommer til sidst og kan fjernes uden, at historiens logik falder sammen.
HYSS
En amerikansk udgave af denne helt klassiske journalistiske skabelon hedder Hey-You-See-So eller HYSS, som isærlægger især vægt på relevans.
I denne skabelon er der lagt lidt mere vægt på, at der umiddelbart efter den fængende indledning kommer et afsnit, hvor historiens betydning for dig, bliver beskrevet. Det er en skabelon, der især benyttes på nyhedsmedier, hvor målgruppen bedst forstår budskabet ved at kunne identificere sig med historien.
Aktantmodellen
En sidste skabelon er aktantmodellen, som mange er stødt på, når de skulle analysere et eventyr. Denne model lægger især vægt på fascination.
Aktantmodellen siger grundlæggende ikke noget om, hvordan historien bliver fortalt, men den siger noget om, hvem der skal være med i en historie, hvad der er deres rolle, og hvad det er de gerne vil opnå.
Journalisten kigger helt naturligt efter modsætninger og konflikter i enhver historie. Hvem har noget på spil, hvem kan miste noget, hvem har magten, og hvem har hvilke interesser? Aktantmodellen arbejder med en hovedperson, der gerne vil opnå noget, og der er hjælpere og modstandere