PR #16 Planlæg dine mediehistorier

​Du kan øge dine chancer for at trænge igennem til medierne ved at tappe ind i aktuelle dagsordener eller ved at levere historier på dage, hvor journalisterne ikke har andet at skrive om.

Af Lasse Marker, CEO Why Consulting

Du kan øge dine chancer for, at journalisten skriver din historie, hvis du forstår, hvordan du opbygger en journalistisk historie, og hvilke ingredienser de forskellige medier efterspørger, når de vurderer, om en historie er god.

Men om en historie er god eller ej afhænger også af, hvilke dagsordener, der kører i medierne netop nu, og om kultursiderne er fyldte eller ser tynde ud. Hvis du udnytter dette, vil du have langt lettere ved at trænge igennem til medierne.

Kort sagt, så gælder det, at når der ruller en dagsorden i medierne, så vil journalisten gerne have nye vinkler og historier, der kan falde ind i den eksisterende dagsorden og skubbe den et nyt sted hen.

Når kultursiderne er tyndt besat, så er det et tegn på, at journalisterne ikke har nok at skrive om. I den situation har de desperat brug for historier, der med blot en smule rimelighed kan siges at være relevante for deres læsere, lyttere eller seere.

Tap ind i mediernes dagsorden

Hvis der kører en stor dagsorden i medierne, så vil journalisterne være på udkig efter nye historier, vinkler og kilder, der kan tilføre den pågældende dagsorden noget nyt. Det vindue kan du udnytte til at få mediedækning, hvis du forstår at tappe ind i mediernes dagsorden. Tænk derfor over, om du kan hænge din historie op på en aktuel krog, kæde den sammen med en løbende diskussion i samfundet eller sætte det ind i en tematik, der jævnligt udfolder sig i medierne.

Det er vigtigt at sige, at der ikke behøver at være tale om så store emner, før at du kan tappe ind i mediernes dagsordener. Kører der for eksempel en nyhedshistorie i dagspressen om et tema, som dit teater eller museum behandler i en aktuel forestilling eller udstilling, så kan du hænge din historie op på den aktuelle nyhedshistorie. Pludselig bliver din forestilling eller udstilling relevant for en bredere læserskare, fordi den kan sige noget om et aktuelt samfundsemne, som medierne og læserne er optaget af netop i disse dage. Og dermed bliver det en god historie.

Giv journalisten den historie, han har brug for

På dage hvor der kører en stor nyhedshistorie, vil du have sværere ved at trænge igennem, end dage hvor kultursiderne ser tynde ud. Dagen hvor kulturministeren går af, eller regeringen fremlægger sit store reformudspil, vil det fylde hele mediebilledet og have journalisternes fulde opmærksomhed. De vil alle jagte nye kommentarer, analyser og vinkler på dagens tophistorie.

Det er ikke her, at du skal prøve at få din historie i medierne, hvis ikke den kan kobles op på dages tophistorie. For det første vil det være næsten umuligt at komme igennem – og hvis det lykkedes dig, så vil din historie forsvinde langt nede på siden, da tophistorien også vil dominere mediernes trykte aviser og online platforme. Det samme gælder for de store kulturbegivenheder som for eksempel Roskilde Festivalen. Alle landets kulturjournalister er optaget af festivalen, og det er ikke her, at du skal prøve at sælge en historie, som ikke kan knyttes op på Nordens største musikfestival.

Det omvendte gælder på de dage, hvor kultursiderne ser tynde ud. Her vil journalisterne være desperate efter en god historie med blot en smule relevans, hvilket gør det til et godt tidspunkt at kontakte medierne på. Journalisten har brug for en historie, og kan du give ham det, så vil journalisten være dig taknemlig. Om en historie er god eller ej, handler altså også om timing.

På ”tynde” dage er konkurrencen med andre historier lille, og din historie vil derfor få en god placering, uanset om der er tale om den trykte avis, mediets onlineplatform, en radio- eller tv-udsendelse. Du kan derfor med fordel holde øje med kultursiderne og kontakte journalisterne de dage, hvor de desperat har brug for en historie.

Du kan tænke i, om du kan ”opfinde” en historie til lejligheden, eller du kan holde på en historie, der ikke er dagsaktuel, men som kan sendes af sted på de dage, hvor journalisterne er mest desperate efter noget indhold. Er din historie afhængig af at blive bragt på en bestemt dag for at bevare sin relevans, så siger det sig selv, at du ikke på samme måde kan planlægge din pressestrategi efter, hvornår kulturjournalisterne mangler noget at skrive om.

Hvis du normalt har svært ved at trænge igennem til de landsdækkende medier, så kan det være værd at overveje at planlægge en række historier, som du kan skyde af i de perioder, hvor du ved, at kulturjournalisterne plejer at være sultne efter dine historier.

Kulturjournalisternes tagselvbord og agurketid

For nyhedsjournalister falder den tørreste periode i sommerens agurketid, hvor der ikke er meget at skrive om. Sådan er det ikke for kulturjournalister. For dem er sommeren fuld af festivaler og andre kulturbegivenheder. De fleste kulturjournalister holder sommerferie i juli måned, men for dem, der sidder tilbage på vagten, er der et tagselvbord af begivenheder at skrive om. Det er ikke i festivalsæsonen, at kulturjournalisterne mangler noget at skrive om!

For kulturjournalisterne falder ”agurketiden” ved juletid. I december og januar sker der som regel ikke meget på kulturfronten, og det kan derfor være en god periode at lancere historier. Dog bør du være opmærksom på, at dine historier har svært ved at sprede sig og sætte en dagsorden hen over julen. Her er de fleste kulturjournalister gået på ferie, og meget af den journalistik, der bliver bragt er forproduceret. Det betyder kort sagt, at der ikke er nok journalister på de øvrige redaktioner til at følge op på din historie.

Det kulturjournalistiske kalenderår

Du kan nogen gange forudsige en kommende dagsorden i medierne og på den måde forberede en historie, som du kan have liggende klar i skrivebordsskuffen, indtil den bliver aktuel. Sådan er der også mange kulturjournalister – eller i hvert fald redaktører – der arbejder.

En stor del af kulturjournalistikken er det, som vi kalder begivenhedsjournalistik, dvs. historier, der er bundet op på aktuelle begivenheder som premierer, nye udgivelser og festivaler. De årligt tilbagevendende kulturbegivenheder er derfor en gave til kulturjournalister, der år efter år får en ny aktuel lejlighed til at rejse de samme grundlæggende debatter, som præger dansk kulturliv.

Når der i februar er Copenhagen Fashion Week, bliver det aktuelt at tale om mode. Når der i marts bliver uddelt årets Bodil-priser, bliver det aktuelt at tale om film. Når der i juni er Folkemødet på Bornholm, bliver demokratidebatten aktuel. Når der i juli er Copenhagen Jazz Festival, bliver det aktuelt at tale om jazz musik.​Når der i august er Copenhagen Pride, bliver kønsdebatten aktuel. Når der i august er Louisiana Literature, eller når der i oktober er Bogforum, bliver det aktuelt at tale om litteratur. Når der i november er COP:DOX, bliver det aktuelt at tale om dokumentarfilm osv. Den helt store tilbagevendende kulturbegivenhed, som ikke blot alle kulturjournalister deltager i, men som 2.000 journalister – svarende til hver syvende journalist i landet – hvert år valfarter til, er Roskilde Festivalen i slutningen af juni måned.

Kulturjournalisternes fokus er rettet mod disse store begivenheder. Det betyder på den ene side, at det kan være vanskeligere end normalt at sælge historier med et andet indhold. Omvendt betyder det, at du har gode muligheder for at få din historie i medierne, hvis du kan hænge den op på den aktuelle begivenhed.

De fleste kulturredaktioner har en eller anden form for kalender over årets kulturbegivenheder, og det samme kan være en fordel for dig, når du skal planlægge din mediestrategi.​

​............................................................................................................................................................................................................................

Læs mere

PR #1 Sådan kommer du i medierne

Nøglen til den gode pressehåndtering ligger i at forstå, hvordan journalisten tænker, og give ham det, han har brug for.

Læs mere

PR #2 Kulturelskeren og vagthunden

Kulturelskeren og vagthunden er to typer af kulturjournalister, du skal lære at kende, hvis du vil lykkes med din presseindsats. 

Læs mere

PR #3 Forstå journalistens drømme og kom foran i køen

Forstå journalistens indre logikker og tankemåder og kom foran i køen, når kulturhistorier skal fortælles i pressen.


Læs mere

PR #4 Pressemeddelelsen - Derfor bør du droppe den

Pressemeddelelser virker ikke, hvis du vil i de landsdækkende medier. Her er, hvad du i stedet skal gøre.


Læs mere

​Tilmeld nyhedsbrev

logo - why

Carl Jacobsens Vej 16, Opgang 6, 4. sal, 2500 Valby

Tlf. 42 75 51 16​

Why Consulting  |  CVR 37053104