PR #11 Ingredienser i den gode historie

Journalister kigger efter nogle særlige ingredienser, når de leder efter en god historie. Hvis du tilsætter dem, kan du få din historie til at smage bedre.

Af Lasse Marker, CEO Why Consulting

I det følgende gennemgås de ingredienser, som en journalist har til rådighed, når der skal sættes kød på historien. Det er alt det, som han har i den journalistiske værktøjskasse, der er med til at skabe historiens effekt og gennemslagskraft i forhold til at få tag i læserne, lytterne eller seerne.

Væsentlighed

Væsentlighed er selve grundingrediensen til at skabe en historie, der kan tilsættes aktualitet, identifikation, sensation og konflikt. Væsentlighed er i al sin enkelthed: Hvad handler det her om, og hvorfor er det relevant for læseren netop nu? Der skal altså være noget substantielt at berette, en handling, en problemstilling, en udfordring, en løsning, et dilemma, et paradoks eller nogle overordnede konsekvenser.

Du skal skære ind til benet, hvis du vil have, at journalisten skal kunne se muligheder i din historie. Den proces kalder journalisten at vinkle stoffet. Du kan ikke vinkle journalistens historie, men du kan vinkle dit eget stof så meget, at der kun er få muligheder for journalisten, hvilket han helt grundlæggende sætter pris på. Journalisten vil nemlig kun fortælle én historie.

Pointen er, at nogle kulturinstitutioner nok har mange emner, der har meget substans, men kan stoffet ikke tilsættes de nedenstående ingredienser, så bliver det aldrig til en journalistisk historie.

Aktualitet

Aktualitet er for langt de fleste journalister en stærk motivation for at arbejde med en historie. På redaktionen lyder spørgsmålet ofte: ”Hvad er det nye i det her”? Og så går alle journalisterne i gang med at skabe en fortælling om, hvad det nye er. De lægger på den måde en vinkel på stoffet, som skal få publikum til at opleve, at her får de noget nyt! Publikum vil også generelt gerne opfatte det, de hører, som nyt. Så er det nemlig meget sjovere at fortælle videre. Den effekt er meget tydelig på de sociale medier.

Kritiske journalister, også kaldet vagthunden, opfatter sig selv som nyhedsjournalister, og har derfor en mere snæver opfattelse af aktualitetsbegrebet. For vagthunden betyder aktualitet som regel, at historien er dags- eller ugeaktuel.

Den bløde journalist, også kaldet kulturelskeren, arbejder derimod med et noget bredere aktualitetsbegreb. For kulturelskeren handler aktualitet også om at være først med nye temaer, tendenser og tegn i tiden, der peger på at noget er ved at ændre sig.

Identifikation

Identifikation er en meget grundlæggende ingrediens. Det handler om at skabe en åbning i historien, der taler direkte til andre menneskers følelser og deres identifikation med indholdet i historien. Det kan udtrykkes helt simpelt i: ”Bare det var mig” – eller – ”godt det ikke er mig”.

For at skabe identifikation og et følelsesmæssigt spændingsfelt er det ofte bedst at forestille sig, hvordan historien ser ud set gennem en hovedpersons øjne. I kulturjournalistikken er det ofte kunstnere og deres privatlivs sammenhæng med deres kunst, der fungerer som indgang til identifikation. Eller det kan være voldsomme menneskelige udfordringer, som udspiller sig på en ny måde i et værk, med både personlige og samfundsmæssige følger.

Hvis du kan formulere din historie ud fra identifikation, trigger du journalistens søgen efter relevans i historien. Og det er om nogen, den stærkeste grundværdi, man kan blande i. Det ses tydeligt i nyhedsprogrammer, hvor der ofte skal være en ”case” for at understrege alvoren af historien. Der skal være nogen, ”det går ud over”, ellers mister journalisten ofte interessen for historien. På redaktionen vil journalisten tit få spørgsmålet: ”Hvem kommer i klemme her”? Kan du selv svare på spørgsmålet, er du noget tættere på at vinde journalistens interesse.

Sensation

Journalisten ved helt ind i knoglerne, at en god historie har en sensationsværdi. Så ud over at det er en grundværdi, så er det også en ingrediens, man kan tilsætte efter behov. Den er knap så vigtig for at drive interessen for en historie som identifikation, men som ingrediens taler sensation især til de særligt nysgerrige og lidt yngre blandt publikum.

Sensation handler helt grundlæggende om spænding, beundring og nysgerrighed. Vi er ofte fascinerede af store nervepirrende oplevelser, vilde situationer, beundringsværdige bedrifter og fantastiske ting og steder. Det lukkede rum er en klassiker inden for fascination – vi er nemlig i høj grad tiltrukket af steder, som vi normalt ikke har adgang til. Adgang til det lukkede rum kan være rigeligt til at få din historie i lokale og regionale medier, men skal du i de landsdækkende medier, så skal din historie også være aktuel og appellere bredt. Kan du give adgang til kendte kulturpersoner i et lukket rum, er der en god chance for, at du fanger journalistens opmærksomhed.

Konflikt

Det er en grundværdi for journalister at opridse uenigheder og belyse konflikter. At lave journalistik på baggrund af to aktuelle og modsatrettede synspunkter er både en nem arbejdsmæssig opgave og garanti for mange læsere. Konflikthistorier relaterer sig ofte til det politiske område, men ingrediensen kan med fordel bruges af kulturinstitutioner i særlige tilfælde, hvor man er nødsaget til at svare på kritik.

Står man eksempelvis til at miste en bevilling eller er der udbredt kritik af din kulturinstitution, kan du med fordel svare på kritikken i et eksklusivt interview. Det ligger dybt i journalisters DNA, at de gerne vil være først med historier og citere eksklusive kilder. I relevante situationer kan du bruge konflikt-kriteriet og dit tilbud om et eksklusivt interview som en særligt lokkende gulerod overfor journalisten.

​............................................................................................................................................................................................................................

Læs mere

PR #1 Sådan kommer du i medierne

Nøglen til den gode pressehåndtering ligger i at forstå, hvordan journalisten tænker, og give ham det, han har brug for.

Læs mere

PR #2 Kulturelskeren og vagthunden

Kulturelskeren og vagthunden er to typer af kulturjournalister, du skal lære at kende, hvis du vil lykkes med din presseindsats. 

Læs mere

PR #3 Forstå journalistens drømme og kom foran i køen

Forstå journalistens indre logikker og tankemåder og kom foran i køen, når kulturhistorier skal fortælles i pressen.


Læs mere

PR #4 Pressemeddelelsen - Derfor bør du droppe den

Pressemeddelelser virker ikke, hvis du vil i de landsdækkende medier. Her er, hvad du i stedet skal gøre.


Læs mere

​Tilmeld nyhedsbrev

logo - why

Bredgade 36B, 1260 København K

Tlf. 42 75 51 16​

Why Consulting  |  CVR 37053104