Krisekommunikation #8 De presseetiske regler

De fleste danske medier er tilmeldt Pressenævnet og skal derfor overholde de presseetiske regler. I dette blogindlæg fortæller vi, hvordan reglerne fungerer.

Af Lasse Marker, CEO Why Consulting

​Pressenævnet følger de vejledende regler for god presseskik, som første gang blev formuleret i en betænkning fra Medieansvarsudvalget i 1990. Nævnet behandler klager om god presseskik og spørgsmål om genmæle.

Selvom Pressenævnet tager udgangspunkt i medieansvarsloven, kan nævnet ikke pålægge et medie bøder eller anden form for definitiv straf. Nævnet kan i stedet udtale kritik af et givent medie, som kan pålægges at bringe kritikken i deres egne spalter.

Hvem kan klage?

Som udgangspunkt er det kun muligt at klage til Pressenævnet, hvis man har retlig interesse i en given sag. Du eller din kulturinstitution skal altså være direkte eller indirekte omtalt i et medie, før du kan klage til Pressenævnet.

Hvis du har retlig interesse i en medieomtale, som du ønsker at klage over, er det mest fordelagtigt først at klage direkte til det medie, der omtaler dig. Langt de fleste medier i Danmark er lydhøre og vil gerne rette faktuelle fejl, ligesom de gerne vil give ordet til dem, der ikke mener, de er blevet hørt efter at være udsat for kritik.

Men der findes enkelte brodne kar, der ikke følger spillets regler, og som kan udsætte dig, din kulturinstitution eller din kulturinstitutions nøglemedarbejdere for grove beskyldninger, som det er nødvendigt at tage til genmæle imod. Og følger det medie, der omtaler dig negativt, ikke spillets regler, har du heldigvis en række muligheder for at genvinde kontrollen over det pågældende narrativ.

Tag styring over et medieforløb

Hvis et medie planlægger at udgive en historie om dig, har du ret til genmæle. Det betyder, at du ifølge de presseetiske regler har ret til at svare direkte på den kritik, du udsættes for. De presseetiske regler siger desuden, at du skal have rimelig tid til at svare.

Netop dette punkt er en af de mest hyppige årsager til klager til Pressenævnet, og hvis du skal svare på kritiske spørgsmål fra en journalist, kan det være en fordel at fremhæve denne ret for journalisten.

Hvis du alligevel bliver omtalt i en publicering på en måde, hvor du bliver fejlciteret, eller hvor relevante fakta er udeladt – og som det pågældende medie afviser at rette – kan du klage til Pressenævnet.

Pressenævnet er de senere år blevet kritiseret for lange sagsbehandlingstider, og en fast vending blandt danske journalister lyder, at en rettelse aldrig larmer lige så meget som en overskrift. En kritik fra Pressenævnet vil dog være en bet for det pågældende medie, og du vil kunne bruge Pressenævnets kritik som motor i din egen kommunikation om publiceringen og dens forløb.

Sådan gør du

En klage til Pressenævnet indgives skriftligt og sendes til mailen sekr@pressenaevnet.dk. Det er gratis at klage. Når du skriver din klage skal du tydeligt angive, hvilken publicering, du klager over. Det angiver du ved at nævne mediets navn og dato og eventuelt klokkeslæt for publiceringen.

​............................................................................................................................................................................................................................

Læs mere

Krisekommunikation#1 Derfor skal du altid stille op til interview

Mange tror fejlagtigt, at de kan ride en mediestorm af ved at gå i skjul. Intet kunne være mere forkert.

Læs mere

Krisekommunikation#2 Det gode kriseinterview

Er du havnet i en mediestorm? Sådan forbereder du dig på journalistens kritiske spørgsmål.


Læs mere

Krisekommunikation#3 Kunsten af få styr på de indre linjer

Hvis du skal klare dig godt igennem en mediekrise, er det afgørende at få styr på de indre linjer. ​


Læs mere

Krisekommunikation#4 Kritiser aldrig journalisten offentligt

Føler du dig fejlciteret? Kritiser aldrig journalisten offentligt, for så få du aldrig pressedækning igen.


Læs mere

​Tilmeld nyhedsbrev

logo - why

Bredgade 36B, 1260 København K

Tlf. 42 75 51 16​

Why Consulting  |  CVR 37053104