Analyse #1 Fra formodning til fakta

Med en analyse kan du gå fra formodning til fakta og handle strategisk på baggrund af dokumenteret viden.

Af Lasse Marker, CEO Why Consulting

Hvis du handler på baggrund af antagelser og formodninger, risikerer du at træffe forkerte beslutninger og spilde både tid og ressourcer på indsatser, der ikke har den ønskede effekt.

Ved at foretage en undersøgelse kan du opnå indsigt, der gør dig i stand til at træffe strategiske beslutninger. Dokumenteret viden er samtidig en forudsætning, hvis du vil påvirke det politiske niveau i forhold til støttetildelinger, rammeaftaler, lovgivning m.m.

Hvorfor bør du lave undersøgelser?

Vi har aldrig mødt en aktør, der har fortrudt, at de har fået foretaget en undersøgelse. Men vi har mødt mange, der har fortrudt, at de ikke prioriterede det.

Det gælder uanset, om der er tale om en fond, der vil have størst mulig effekt af sine bevillinger, og derfor ønsker indblik i et givent område eller evaluering af donationer.

En kommune, der vil bruge kultur som en del af deres bosætningspolitik, turismestrategi og erhvervsudvikling, og derfor vil sikre sig, at de kommunale kulturkroner bliver brugt bedst muligt.

En interesseorganisation, der ønsker at forbedre vilkårene for deres branche, og derfor vil have indsigt i støttetildelinger til området eller medlemmernes arbejdsvilkår, så man kan igangsætte strategiske indsatser.

En kulturinstitution, der vil dokumentere effekten af sine indsatser over for sine bidragsydere, eller vil lære sine eksisterende og potentielle brugere bedre at kende, så man kan komme til at betyde mere for flere.

Eller et nyt kulturbyggeri, der skal rejse fondsmidler og derfor har brug for at sandsynliggøre markedets størrelse, sikre lokal opbakning til projektet og udvikle nye oplevelser til de ønskede målgrupper.

Hvilken slags undersøgelse skal du vælge?

Man skelner mellem kvalitative og kvantitative undersøgelser.

Kvalitative undersøgelser kan være interviews og fokusgrupper og bruges groft sagt, hvis man vil vide meget om lidt.

Kvantitative undersøgelser kan være spørgeskemaundersøgelser og analyse af større dataset med tal og bruges groft sagt, hvis man vil vide lidt om meget.

Ofte kan de to tilgange supplere hinanden.

Hvilken metode, man skal vælge, afhænger af den konkrete case. Neden for kan du læse seks cases til inspiration.

Case 1: Fonden der ville blive mere strategisk

En af Danmarks største fonde, der siden 2000 har uddelt mere end 2 mia. kr. til museumsbyggerier, ville blive klogere på kulturpolitikkens udvikling og museumsområdets vilkår for at kunne blive mere strategisk i fondens uddelinger af støtte til nye museumsbyggerier.

Undersøgelsen bestod i desk research med læsning af forskningsartikler, bøger og rapporter til beskrivelse af den historiske udvikling på museumsområdet.

Derudover blev der fortaget kvantitative udtræk fra databaser hos Danmarks Statistik, Slots- og Kulturstyrelsen og Kulturministeriet for at kortlægge museernes besøgstal og økonomi fordelt på type og størrelse. ​

Endelig blev der gennemført 50 kvalitative interviews med interessenter både museumsdirektører, fondsdirektører, embedsmænd, politikere og forskere, hvilket bidrog til at kortlægge de aktuelle forskelle på, hvordan staten, kommuner og fonde bedriver kulturpolitik.

Resultatet blev en stor rapport, som fonden læner sig op ad, når de skal vurdere, hvilke nye museumsbyggerier, de skal støtte, og hvilke de ikke skal støtte.

Case 2: Interesseorganisationen der ville styrke sine medlemmers arbejdsvilkår

En stor interesseorganisation inden for dansk film havde en formodning om, at ulønnet arbejde var et udbredt problem blandt deres medlemmer. Interesseorganisationen ønskede derfor at kortlægge omfanget og årsagerne til ulønnet arbejde.

Undersøgelsen bestod i en spørgeskemaundersøgelse blandt alle interesseorganisationens medlemmer. Spørgeskemaundersøgelsens resultater blev suppleret med fem kvalitative interviews med eksperter, der kvalificerede undersøgelsens resultater og pegede på mulige løsninger på de udfordringer, der var blevet identificeret.

På baggrund af undersøgelsen iværksatte interesseorganisationen forskelle initiativer, der skulle forbedre medlemmernes arbejdsvilkår - herunder møder med embedsmænd og politikere for at drøfte problemstillingerne og mulige løsninger. Dette har siden ført til flere reelle ændringer.

Case 3: Kommunen der ville evaluere sin kultursatsning

En stor kommune, der satser på kultur som en del af sin bosætningspolitik, turismestrategi og erhvervsudvikling, har lavet en storstilet satsning med et nyt website, der skal skabe synlighed for kulturtilbud og oplevelser i kommunen.

Kommunen ønskede en evaluering af websitets performance for at kunne vurdere effekten af indsatsen.

Undersøgelsen bestod i en kvantitativ dataudtræk over trafik på websitet og en analyse af, om websitet skabte synlighed for kommunens kulturtilbud og oplevelser både over for borgere og turister, om de besøgende blev inspireret til at gå på opdagelse blandt de mange muligheder, og om brugerne blev ledt videre ind på de enkelte kulturinstitutioners og idrætsforeningers hjemmesider.

Undersøgelsen var forudsætningen for det efterfølgende strategiarbejde og videreudvikling af sitet.

Case 4: Den kunstneriske skole der ville oprette ny uddannelse

En af de statslige kunstneriske skoler ønskede at undersøge behovet for at oprette en ny uddannelseslinje.

Den kunstneriske skole fik derfor gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de potentielle aftagere på det danske arbejdsmarked. Undersøgelsen viste, at branchen i stigende grad efterspurgte den pågældende faglighed, og at branchen allerede i dag havde svært ved at rekruttering på grund af mangel på arbejdskraft. Undersøgelsen viste, at behovet kun forventes at vokse i fremtiden.

Undersøgelsen blev suppleret af kvalitative interviews med 5 eksperter og brancheaktører, der uddybede behovet og konsekvenserne ved rekrutteringsproblemer. ​

Den kunstneriske skole brugte efterfølgende undersøgelsen i dialog med kulturministeriet.

Case 5: Fonden der ville evaluere effekten af sine donationer

En af Danmarks største fonde, der støtte arkitektur, ønskede at evaluere de seneste års bevillinger til arkitekturudstillinger på tre af landets førende kulturinstitutioner.

Undersøgelsen bestod af desktop research og en analyse af dagbladenes anmeldelser af de seneste års udstillinger.

Derudover blev det foretaget knap 50 kvalitative interviews med aktører i branchen om deres oplevelse af de enkelte udstillinger og holdning til de tre institutioners betydning for dansk arkitektur.

Fonden brugte efterfølgende evalueringen til at skærpe sit samarbejde med de tre institutioner.

Case 6: Interesseorganisationen der ville øge støttetildelingerne til branchen

En interesseorganisation inden for dansk film ønskede at undersøge vilkårene for den pågældende genre – med særligt fokus på støttetildelingerne til området.

Undersøgelsen bestod i kvantitativ data over de seneste års støttetildelinger til dansk film fordelt på genre. Derudover blev der foretaget en kvantitativ analyse af visninger i danske biografer og tv fordelt på genre, ligesom der blev lavet en gennemgang af Det Danske Filminstitut pressemeddelelser og omtale i danske medier.

Undersøgelsen blev suppleret af kvalitative interviews med 6 brancheaktører, der kvalificerede undersøgelsens resultater og kom med forslag til mulige tiltag til at styrke de økonomiske rammevilkår for genren.

Interesseorganisationen brugte efterfølgende rapporten i drøftelser med Det Danske Filminstitut, i medierne for at sætte fokus på genrens vilkår i Danmark, samt i forhandlinger med politikere på Christiansborg.​

​Tilmeld nyhedsbrev

logo - why

Carl Jacobsens Vej 16, Opgang 6, 4. sal, 2500 Valby

Tlf. 42 75 51 16​

Why Consulting  |  CVR 37053104