​Offentlig Profil

Mange kulturledere har potentialet til at blive en profil i den offentlige debat. Hvis du indfrier dette potentiale vil det øge din gennemslagskraft i alle sammenhænge, og din kulturinstitution vil samtidig opnå synlighed, som det ville koste mange penge at købe sig til.

Why Consulting har siden 2015 hjulpet en række kulturledere med at blive markante stemmer i den offentlige debat. Vi tager altid udgangspunkt i din viden og personlighed og forstørrer det, som du i forvejen gør godt.

Hvordan?​​

Forløbet indledes med en drøftelse af, hvilke offentlig profil du ønsker.

Hvilken rolle vil du have? Vil du være ekspert, der udtaler sig på baggrund af viden, eller debattør, der udtaler sig på baggrund af holdninger?

Hvilke emner vil du udtale dig om? Vil du tale om emner, der ligger inden for din faglighed, eller vil du have en stemme i den bredere offentlige samtale?

Hvilke medier vil du optræde i? Vil du optræde i mere seriøse medier som Politiken eller i mere kulørte medier som Aftenshowet?

Hvor tæt på må læseren, lytteren og seeren komme? Vil du udelukkende udtale dig professionelt, eller vil du også lukke medierne ind i dit privatliv?

Når vi har defineret, hvilke rolle, du ønsker at indtage, lægger vi en strategi for, hvordan vi placerer dig i medierne.

Indsatsen tilpasses dine ønsker og behov, men et forløb vil typisk strække sig over flere måneder, hvor vi får dig i medierne med en række historier og får dig placeret i toppen af flere journalisters telefonbøger, så du kontaktes, næste gang de har brug for en kommentar eller analyse.

Referencer

Why Consulting har siden 2015 hjulpet en række af dansk kulturlivs mest markante stemmer med at opnå en fast plads i den offentlige debat som eksperter og meningsdannere. 

Læs mere

PR # 17 Sådan opbygger du en offentlig profil

Du kan spare mange penge på annoncebudgettet, hvis du lykkes med at blive en offentlig person, som medierne ofte ringer til for at få en kommentar.

Læs mere

logo - why

Bredgade 36B, 1260 København K

Tlf. 42 75 51 16​

Why Consulting  |  CVR 37053104