Kulturen ud til alle og dannelse af demokratiske borgere
Siden kulturministeriets oprettelse i 1961 har visionen på Slotsholmen været at få kulturen ud til alle med det formål at danne os som demokratiske borgere.
Den samme dagsorden finder vi hos fondene, der ser kultur som et oplysnings- og dannelsesprojekt. Fondene er derfor optaget af at gøre kulturtilbuddene tilgængelige for ikke-brugerne, især børn og unge.
Fondene vil derfor ofte spørge til, hvordan dit projekt bidrager til at nå nye målgrupper.
National eller lokal identitet
Siden grundloven i 1849 har staten støttet kulturen med det formål at skabe en national identitet og sammenhængskraft. Bertel Haarders (V)»Danmarkskanon« fra 2016 er et nyere eksempel på dette.
Fondene deler denne ambition, og mange fonde støtter derfor bevaring af kulturarven. I 2016 udgjorde støtte til kulturarv således mere end halvdelen af fondenes samlede støtte til kulturområdet.
Fondene er ligeledes interesseret i at styrke lokale fællesskaber og deler her politik med mange kommuner især i landdistrikterne, hvor kultur bruges til at skabe lokal stolthed og identitet.
For en fond som Ny Carlsbergfondet handler det desuden om at sikre, at danske kunstnere får en plads i verdenshistorien. Som en ny strategi er Ny Carlsbergfondet derfor begyndt at indkøbe dansk kunst, som doneres til anerkendte museer i udlandet.
Fondene vil derfor ofte spørge til, hvordan dit projekt bidrager til at styrke nationale eller lokale fællesskaber.
Høj faglighed som forudsætning
På Slotsholmen ses høj faglig kvalitet som en forudsætning for, at kulturinstitutionerne kan løfte deres dannelsesopgave. Slots- og Kulturstyrelsen måler derfor på faglig kvalitet.
Den samme forståelse møder vi hos fondene, hvor høj faglig kvalitet ses som grundlaget for det hele.
I kommunerne er man ikke på samme måde optaget af faglig kvalitet, hvilket afsløres ved, at ingen kommuner laver kvalitetsvurderinger. Til gengæld er mange kommuner optaget af at give borgere og turister en god oplevelse, når de besøger kommunens kulturtilbud. Det skyldes, at mange kommuner bruger kultur som en del af deres bosætningspolitik, turismestrategi og erhvervsudvikling.
Fondene er ligeledes optaget af den gode oplevelse som en måde at fange og fastholde brugernes opmærksomhed. Fondene stiller derfor i stigende grad krav til publikumsoplevelsen.
Det lokale initiativ
Fondene lægger generelt vægt på, at der foreligger et tydeligt lokalt initiativ. Det gælder ikke mindst i forhold til nye anlægsprojekter, hvor fondene i dag står for hovedparten af udgifterne.
For de store anlægsfonde Realdania og A. P. Møller Fonden m.fl. er det derfor afgørende, at beslutningsprocessen begynder lokalt. Det er således først, når kulturinstitutionen og kommunen har vist, at de forpligter sig til det pågældende projekt, at fondene vil træffe beslutning om at støtte.
Fondene er samtidig opmærksomme på, at de med deres anlægsinvesteringer er med til at bestemme, hvordan de offentlige midler skal fordeles, da de offentlige kulturkroner bliver bundet til drift af de nye byggerier.
Det er væsentligt for fondene, at der ikke sker et uforudset pres på kommunernes driftsfinansiering. Fondene kræver derfor, at nye kulturbyggerier baseres på grundige foranalyser og erfaringer. Det indbefatter et realistisk estimat af besøgstallet og en veludviklet forretningsmodel, der sandsynliggør en bæredygtig økonomi.
Fondene støtte til nye kulturbyggerier er betinget af kommunal støtte. Statsstøtte øger chancen for, at fondene også vil støtte, ligesom fondene gerne vil have andre fonde med, da dette både mindsker risikoen, styrker projektet og virker som et samt blåstempel af projektet.