PR #10 Sådan optræder du i radioen

Skal du optræde i radioen for første gang, eller er du vant til at deltage i radioprogrammer og vil forbedre din performance? Kom med ind i radiostudiet, inden radioværten tænder for mikrofonen, og få et indblik i, hvad journalisten og lytterne forventer af dig.

Af Lasse Marker, CEO Why Consulting

Midt på mediescenen

Den gode medieoptræden handler om at give journalisten det, han vil have. Ikke kun i forhold til substans, men også i forhold til performance. Alle medier er afhængige af en god performance, eller sagt helt moderne: Hvordan du som kilde og medvirkende i en historie, iscenesætter dig selv.

Alle journalister er vant til at bedømme andre mennesker hurtigt i forhold til, hvordan de vil fungere i mediet, men det er ikke ud fra en empatiske forståelse af dig som menneske. De kigger efter særlige karaktertræk, der underbygger deres fortælling om dig, og de leder efter illustrative detaljer ved dit udseende og adfærd, da det alt sammen er med til at skabe en kontekst for den historie, de arbejder på.

De fleste i kulturlivet vil gerne stikke lidt ud, og det kan kulturjournalister godt lide, da det også bidrager til den æstetiske side af deres arbejde. Den skrivende journalist former din performance som rammende beskrivelser i sin artikel, på radio kan lytteren høre det gennem dit sprog og din stemme, mens seeren på tv kan aflæse dine budskaber gennem kropssprog, ansigtsmimik og fremtoning.

Der er særlige forhold, der især er vigtige ved at optræde i radio og tv, og som du skal være opmærksom på, hvis du vil gøre en god performance og ikke falde ned af mediescenens skrå brædder.

Den gode radiooptræden

Optræder du i radioen, kan du tillade dig et ret blomstrende sprog med mange følelser, ja faktisk står og falder en god performance med din evne til sprogligt at beskrive en virkelighed, som lytteren kan leve sig ind i. Du skal derfor være sprogligt præcis og gøre brug af sprogblomster eller metaforer, der kan understrege dine pointer. Der er plads til at arbejde dem ind i dine eksempler, når du taler i radioen. Da det også ofte er et direkte eller live-on-tape-medie, så lever radioen af, at du er kvik i bemærkningen, og at du hurtigt kan turnere et spørgsmål fra journalisten.

At tale sammen handler også om at lytte. Det er derfor vigtigt at lytte til journalisten og tage udgangspunkt i det, han siger, men samtidig forme det i din egen forståelse. Ellers mister du sympati hos lytteren. Denne balance er især vigtig i interview-situationer (også på tv). Fremturer du med dine egne synspunkter uafhængigt af, hvad journalisten spørger om, fremstår du hurtigt som uempatisk eller som en, der har noget at skjule. Sker det, vil din performance være mislykket, da megen optræden på mediescenen også handler om at skabe et positivt image om dig selv og din kulturinstitution.​

Din stemme har også stor betydning på radio. Hvis den er virkelig speciel, kan den i mediet fungere som underholdning i sig selv og være med til at signalere personlighed. Vi forbinder rigtig mange af vores følelser om et menneske med stemmens lyd. Er din stemme overanstrengt, stresset og dermed lidt kantet og skinger, så sender det mange negative signaler og kan underløbe din troværdighed. Har du en oplevelse af, at din stemme ikke fungerer så godt, som du gerne vil have, er der god hjælp at hente hos medietrænere og stemmecoaches.

​............................................................................................................................................................................................................................

Læs mere

PR #1 Sådan kommer du i medierne

Nøglen til den gode pressehåndtering ligger i at forstå, hvordan journalisten tænker, og give ham det, han har brug for.

Læs mere

PR #2 Kulturelskeren og vagthunden

Kulturelskeren og vagthunden er to typer af kulturjournalister, du skal lære at kende, hvis du vil lykkes med din presseindsats. 

Læs mere

PR #3 Forstå journalistens drømme og kom foran i køen

Forstå journalistens indre logikker og tankemåder og kom foran i køen, når kulturhistorier skal fortælles i pressen.


Læs mere

PR #4 Pressemeddelelsen - Derfor bør du droppe den

Pressemeddelelser virker ikke, hvis du vil i de landsdækkende medier. Her er, hvad du i stedet skal gøre.


Læs mere

​Tilmeld nyhedsbrev

logo - why

Carl Jacobsens Vej 16, Opgang 6, 4. sal, 2500 Valby

Tlf. 42 75 51 16​

Why Consulting  |  CVR 37053104