Medietræning #8 Tag konklussionsretten og vind medietrid

Ved at tage konklusionsretten i en tv- eller radioudsendelse, kan du både vinde debatten og ofte vil du også opnå yderligere medietid via citater og posteringer på sociale medier.​

Af Lasse Marker, CEO Why Consulting

Uanset om du er magthaver, meningsdanner eller menigmand, så har du en interesse i at få mest muligt ud af din optræden, når du deltager som gæst i et tv- eller radiomedie.

Som deltager i et tv- eller radioprogram har du først og fremmest en interesse i at fremstå velargumenteret, ligesom du har en interesse i at forsvare dine synspunkter på en måde, som virker overbevisende for lytterne.

Men en tv- eller radiooptræden kan veksles til mere end seernes og lytterens sympati. Ved at benytte enkle, retoriske virkemidler kan du sørge for, at du også promoveres i udsendelsens programtekst, ligesom du vil opnå en større chance for at blive promoveret på programmets sociale medier og efterfølgende blive citeret i andre medier.

Sådan vinder du some-klippet

De fleste radiomedier videooptager deres udsendelser. Både tv-programmer og disse radioprogrammer udvælger den stærkeste sekvens, som de klipper ud og uploader til sociale medier som Facebook og X.

De klip, som uploades til sociale medier, har oftest lige så mange views, som antallet af seere og lyttere på den oprindelige udsendelse. Der er derfor god grund til at udøve en performance, der forbedrer dine chancer for “at tage Some-klippet”.

Når journalisterne udvælger sekvenser, der skal promoveres på sociale medier, vil de gerne lave et klip, der opsummerer, hvordan et interview eller en debat er forløbet.

Tag det sidste ord

Uanset om du deltager i en debat eller et interview, vil der være “runder” eller “blokke”, der centrerer sig om specifikke emner.

Tager du det sidste ord i en runde eller blok, og konkluderer du på rundens løbende indhold og opsummerer citater fra andre gæster, efterlader du det indtryk hos seeren eller lytteren, at du har overblik over debatten, og at du formår at lytte til din modparts synspunkter.

Samtidig skaber du de bedste forudsætninger for at blive citeret og efterfølgende blive delt på sociale medier.

Grebet er dermed både fordelagtigt i den konkrete retoriske situation og øger samtidig dine chancer for yderligere medieopmærksomhed. 

​............................................................................................................................................................................................................................

Læs mere

PR #1 Sådan kommer du i medierne

Nøglen til den gode pressehåndtering ligger i at forstå, hvordan journalisten tænker, og give ham det, han har brug for.

Læs mere

PR #2 Kulturelskeren og vagthunden

Kulturelskeren og vagthunden er to typer af kulturjournalister, du skal lære at kende, hvis du vil lykkes med din presseindsats. 

Læs mere

PR #3 Forstå journalistens drømme og kom foran i køen

Forstå journalistens indre logikker og tankemåder og kom foran i køen, når kulturhistorier skal fortælles i pressen.


Læs mere

PR #4 Pressemeddelelsen - Derfor bør du droppe den

Pressemeddelelser virker ikke, hvis du vil i de landsdækkende medier. Her er, hvad du i stedet skal gøre.


Læs mere

​Tilmeld nyhedsbrev

Bredgade 36B, 1260 København K

Tlf. 42 75 51 16​

Why Consulting  |  CVR 37053104