Fundraising #2 Fondene vil være din partner

​Fondene er blevet mere optagede af, at deres bevillinger skal have størst mulige effekt og flere fonde bevæger sig derfor fra at være mæcener, der blot støtter, til i højere grad at være partnere, der er med til at modne og kvalificere projekterne.

Af Lasse Marker, CEO Why Consulting

​Fondene vil gerne engageres i et projekts indledende processer – også når der skrives fondsansøgninger. Det skader ikke at henvende sig til fondene i den proces. Dennis Hørmann, direktør for Fundraiseren, bekræfter, at fondene gerne vil tidligere ind i processen end førhen.

»Det handler dels om at klæde ansøgerne bedre på, så kvaliteten af ansøgningerne bliver højere, hvilket letter behandlingsprocessen. Men det handler også om, at fondene vil have større indflydelse på modningen af projektet, så de sikrer, at de får så meget ud af hver investeret fondskrone som muligt«.

Ifølge Henrik Tvarnø, direktør for A.P. Møller Fonden, går grænsen for fondenes indblanding ved kulturinstitutionernes faglige autonomi. De fleste kulturinstitutioner oplever da også, at fondene generelt har en vis form for armslængdeprincip.

»Som kulturinstitution får man nogle penge, der er givet i tillid til, at man kan løfte opgaven. Jeg er meget glad for, at fondene har en vis form for armslængdeprincip. Så længe det sker i et godt samarbejde, kan man jo godt udvikle projektet sammen. Men det skal være et relativt tvangsfrit spil«, siger Poul Erik Tøjner, direktør for Louisiana.

Fondene henvender sig selv

Vi ser samtidig en anden bevægelse, hvor flere fonde aktivt selv henvender sig til museer med en udstilling eller en projektidé, som de gerne vil prioritere og dermed støtte. Ny Carlsbergfondet har fx netop på eget initiativ givet et millionbeløb til Nationalmuseet til udvikling af en ny vision. IfølgeDennis Hørmann, direktør for Fundraiseren, er fondene generelt blevet mere opsøgende, fordi de vil entrere med de dygtigste kulturinstitutioner, eller der hvor de kan gøre størst mulig forskel. Fondene noterer sig derfor også, hvilke museer, der gør det godt.

»Vi vil gerne støtte de museer, der er rigtig dygtige, fordi vi på den måde får mere ud af vores fondskroner«, siger Henrik Tvarnø, direktør for A.P. Møller Fonden.

Endelig ser vi en tendens til, at flere fonde i stigende grad bygger længerevarende og tættere relationer med udvalgte kulturinstitutioner. Den gængse praksis har tidligere været, at man ikke har kunnet få støtte af den samme fond to år i træk. Men sådan er det ikke længere.

»Flere af de store kulturinstitutioner modtager fast støtte fra en eller flere fonde, hvor bevillingen minder om frie midler, som institutionen i vid udstrækning selv kan råde over«, siger Dennis Hørmann, direktør for Fundraiseren, og uddyber:

»Man har tidligere sagt, at fonde støtter udvikling og ikke drift. Men der tegner sig et billede af, at flere fonde i stigende grad begynder at give driftslignende støtte«.

Det er altså ikke blot din konkrete ansøgning og dit konkrete projekt, der vurderes af fondene. De kigger i høj grad også på din overordnede performance. Kan de lide, hvad de ser, kan du både opnå projektstøtte og fast driftstøtte med fri råderet.

​............................................................................................................................................................................................................................

Læs mere

Sociale Medier #1 De uskrevne regler

​På sociale medier gælder en række uskrevne regler for, hvordan man bør opføre sig​

Læs mere

Sociale Medier #2 Sådan fungerer Facebooks algoritmer

Vil du have politisk opbakning til en konkret sag eller truer et politisk forslag din kulturinstitution?


Læs mere

​Tilmeld nyhedsbrev

logo - why

Carl Jacobsens Vej 16, Opgang 6, 4. sal, 2500 Valby

Tlf. 42 75 51 16​

Why Consulting  |  CVR 37053104